RevisorTRAINEEs/elever til BLICHER i Herning og Aulum

Vi søger trainees/elever, der har uddannelsen som finansøkonom eller HHX, og har lyst til at fortsætte til en fremtid som revisor.

Du bliver en del af et team med veluddannede kollegaer, der giver vores kunder sparring og rådgivning inden for revision, regnskab og skat mm. Vi har et godt og uformelt arbejdsklima, for vi tror på, at motiverede og engagerede medarbejdere giver det bedste resultat.

For at styrke din udvikling som revisor giver vi dig mulighed for videreuddannelse indenfor relevante områder.
Derfor er det også vigtigt, at du allerede har klaret dig godt under dit studie og har flair for tal og samarbejde. Samtidig forventer vi, at du er udadvendt, imødekommende og har en positiv indstilling. Du skal have mod og lyst til en spændende og udfordrende fremtid som revisor.

Tiltrædelse og uddannelsesforløb aftales individuelt.

Vil du vide mere, kan du kontakte statsautoriseret revisor Jan Heesgaard på telefon 40 11 53 31 eller mail nedenfor.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning vedlagt CV og eksamensbeviser enten pr. mail til jh@blicher.dk eller pr. brev til:

Blicher Revision & Rådgivning
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Østergade 48
7400 Herning

Blicher Revision og raadgivning

Vi er et uafhængigt og ejerledet revisorfirma med kontorer i Silkeborg, Herning og Aulum. Vi er ca. 35 medarbejdere. De 5 heraf er statsautoriserede revisorer, mens 6 andre har uddannelsen som registrerede revisorer.
Vores ambition er altid at være på forkant af udviklingen!


Kreston logo

Vi er medlem af det faglige netværk - Kreston, som er et samarbejde mellem revisionsfirmaer både i Danmark og internationalt.