04 september 2025

Beregning af folkepension for selvstændige – nye regler

Fra 1/1 2025 ændres reglerne for beregning af folkepensions pensionstillæg for selvstændige erhvervsdrivende – der skelnes ikke længere imellem hvorvidt pensionisten er aktiv eller passiv i virksomheden

 Til og med 2024 skulle der tages stilling til hvorvidt overskud af virksomhed hidrørte fra virksomhed hvor pensionisten var aktiv eller passiv i driften. Såfremt der var tale om passiv virksomhed, indgik overskud heraf i beregningsgrundlaget for beregning af folkepensionens pensionstillæg.

Vurdering af passiv eller aktiv virksomhed har givet anledning til mange usikkerheder og mange uenigheder med Udbetalingen Danmark og dermed mange klager desangående.

Fra 1/1 2025 anses alle AM-bidragspligtige indkomster som arbejdsindkomst, der ikke indgår i beregningsgrundlaget for folkepensionens pensionstillæg. Det betyder, at overskud af virksomhed herunder hævning af opsparet overskud fra tidligere år ikke påvirker beregning af folkepensionens pensionstillæg.

 Regelændringen betyder modsat, at sygedagpenge, dagpenge, efterløn eller fleksydelse, som pensionisten eller dennes ægtefælle eller samlever modtager, nu skal medtages ved beregning af pensionstillægget, da der ikke betales AM-bidrag af disse indkomster. Hidtil er disse indkomster blevet sidestillet med arbejdsindkomst. Personer, som er gift/samlevende med en, som har en af ovennævnte indkomster, vil nu kunne få reduceret deres pensionstillæg på grund af partners indkomst.

Fremadrettet kan indkomstplanlægningen for pensionister med personlig virksomhed derfor ske alene på baggrund af de skattemæssige regler uden at det påvirker beregning af folkepensionens pensionstillæg.

Medarbejder nyheder

Herning

Ole Ravn Callesen

revisor

oc@blicher.dk
2523 3711
Sikker email: Link til sikker mail

Herning

Ole Ravn Callesen

revisor

oc@blicher.dk
2523 3711
Sikker email: Link til sikker mail