Nyt om indsendelse af årsrapporter

Erhvervsstyrelsen har netop ajourført regelsættet for indsendelse af årsrapporter for selskaber m.fl.. Indsendelsesbekendtgørelsen er gældende fra 20/8 2012.

Bestemmelserne vedrører både indsendelse af årsrapporter på papir og som noget nyt ligeledes digitalt.

For de mindre selskaber (regnskabsklasse B) er det allerede nu et krav, at årsrapporterne skal inddateres både som digitale data og som en PDF-fil. I praksis er der ikke tale om en administrativ besparelse. Der skal nu både oploades data og en PDF-fil, der svarer til den tidligere papirudgave.

Indsendelse af årsrapporter sker kun rettidigt, hvis begge datafiler oploades inden for fristen, der normalt er senest 5 måneder fra statusdagen. Ledelsen har ansvaret for indsendelsen og kan ifalde bøder ved forsinket eller manglende inddatering. Såfremt der ikke reageres på påkrav fra Erhvervsstyrelsen, kan selskabet blive tvangsopløst.

På forsiden af årsrapporten i PDF udgaven skal tydeligt fremgå:

1. at det er en “Årsrapport”,
2. virksomhedens fulde navn og CVR-nummer,
3. regnskabsperiode,
4. navnet på dirigenten for generalforsamlingen og
5. datoen for godkendelse af årsrapporten.

Blicher Revision & Rådgivning vil typisk varetage inddateringen af digitale regnskaber til Erhvervsstyrelsen for kunden. Kontakt din Blicher revisor for flere informationer om de nye regler for digitalisering af årsrapporter.

 

Herning

Carsten Ottosen
partner, statsaut. revisor
2523 3710
E-Mail: co@blicher.dk
Sikker mail: Link til sikker mail

<h2>Blicher aktuelt</h2>
Nyheden er skrevet i generelle vendinger. Det kan derfor anbefales at kontakte Blicher Revision for konkret rådgivning.

Vi har kontorer i Aulum, Herning og Silkeborg, <a href=”https://blicher.dk/alle-medarbejdere/”>klik her for at få kontakt til en revisor fra Blicher Revision</a>.

Kom på forkant med aktuelle nyheder for selvstændige og økonomi interesserede – <a href=”https://www.linkedin.com/groups?home=&amp;gid=3713509&amp;trk=groups_most_recent-h-logo”>bliv medlem af vores gruppe på Linkedin</a> eller <a href=”https://blicher-revision.clients.ubivox.com/forms/subscribe/list/10263/”>tilmeld dig vores nyhedsbrev her</a>!