31 oktober 2019

Nyvognsprisen som grundlag for beskatning af fri bil

Hvis et selskab køber en firmabil, som er højst tre år gammel regnet fra bilens første indregistrering, skal beskatningsgrundlaget sættes til bilens nyvognspris.

Østre Landsret har i en sag (SKM2019.338.ØLR) fundet, at begrebet nyvognspris må forstås, som den pris, en slutbruger skulle betale hos en forhandler.

Sagen omhandlede en Mercedes, der blev indregistreret første gang i maj 2010 af en bilforhandler, som stillede bilen til rådighed for en medarbejder. Bilforhandleren indregistrerede bilen som importør til en værdi på kr. 467.072, og bilens beskatningsgrundlag blev derfor opgjort til kr. 467.072. Det blev ikke anfægtet af SKAT.

Bilforhandleren, som også var importør af bilen, solgte bilen i juni 2011 for kr. 860.000. En aktionær i det købende selskab fik stillet bilen til rådighed som fri bil.

Aktionæren var af den opfattelse, at beskatningsgrundlaget skulle sættes til kr. 467.072, som var i overensstemmelse med det beskatningsgrundlag, som forhandleren havde oplyst ved salget af bilen.

Skattestyrelsen var ikke enig heri, men mente, at beskatningsgrundlaget i stedet skulle fastsættes til kr. 860.000 svarende til selskabets købspris.

Landsretten har nu afgjort, at begrebet nyvognspris, må forstås som den pris, en slutbruger skal betale hos en forhandler ved køb af en ny bil.

Det må forventes, at der fremover opstår tvister om beskatningsgrundlaget ved køb eller leasing af biler, som er under tre år gamle.

 

Medarbejder nyheder

Herning

Jan Heesgaard

partner, statsaut. revisor

jh@blicher.dk
4011 5331
Sikker email: Link til sikker mail

Nyheden er skrevet i generelle vendinger. Det kan derfor anbefales at kontakte Blicher Revision for konkret rådgivning.

Vi har kontorer i Aulum, Herning og Silkeborg, klik her for at få kontakt til en revisor fra Blicher Revision.

Kom på forkant med aktuelle nyheder for selvstændige og økonomi interesserede – bliv medlem af vores gruppe på Linkedin eller tilmeld dig vores nyhedsbrev

Herning

Jan Heesgaard

partner, statsaut. revisor

jh@blicher.dk
4011 5331
Sikker email: Link til sikker mail