05 juli 2024

Erhvervslivet får gode nyheder fra regeringen og aftalepartierne

Op til sommerferien er der landet en bred politisk aftale, der skal udmønte flere initiativer til gavn for dansk erhvervsliv. Det skal i denne forbindelse fremhæves, at der endnu ikke er fremsat lovforslag, men det må forventes at størstedelen af initiativerne gennemføres.

Nedenfor har vi udvalgt nogle af de områder, der må forventes at ramme mest bredt:   

Lempelse af beskatningen af aktionærlån

Som en del af ”Iværksætterpakken” er der nu, efter lang tids venten, endelig kommet fokus på aktionærlån. Det er hensigten, at der med lempelsen ikke vil ske beskatning flere gange i de tilfælde, hvor et lån tilbagebetales og efterfølgende lånes igen. Aktionæren vil derfor alene blive beskattet én gang af det højest hævede beløb i selskabet. Hvorledes det konkret påtænkes, at løse uoverensstemmelserne mellem de selskabsretlige og skattemæssige regler, hvor man beskattes uagtet om aktionærlånet er tilbagebetalt, vides reelt endnu ikke. Dog er det glædeligt, at der omsider er kommet politisk fokus på problemerne.  

Initiativet skal have virkning fra og med 1. januar 2026.

Nedsættelse af kapitalkravet for anpartsselskaber

I samme iværksætterpakke, er det hensigten at der skal ske en halvering af kapitalkravet for anpartsselskaber, således at ApS‘er kan stiftes med en kapital på 20.000 kr. Dermed vil Danmark ligge på niveau med de øvrige skandinaviske lande.

Progressionsgrænsen for aktieindkomstskat øges fra 61.000 til 80.000 kr.

Dermed vil aktieindkomst op til 80.000 kr. (2024-niveau) beskattes med 27%. Aktieindkomst over progressionsgrænsen beskattes med 42%. For ægtefæller vil grænsen fortsat være det dobbelte – 160.000 kr. om året, (2024-niveau). Initiativet skal have virkning fra og med indkomstår 2025. Derved vil aktieindkomst op

Forhøjelse af loftet for indskud på aktiesparekontoen

Loftet for indskud forhøjes til 160.000 kr., så danskere tilskyndes til at investere i aktier under denne ordning, hvor afkastet beskattes lempeligere end almindelig aktieindkomst (alene 17%). Initiativet skal have virkning fra og med kalenderåret 2025.

Medarbejder nyheder

Herning

Jonas Langhoff

revisor, cand. merc. aud.

jl@blicher.dk
2523 3722
Sikker email: Link til sikker mail

Nyheden er skrevet i generelle vendinger. Det kan derfor anbefales at kontakte Blicher Revision for konkret rådgivning.

Vi har kontorer i Aulum, Herning og Silkeborg, klik her for at få kontakt til en revisor fra Blicher Revision.

Kom på forkant med aktuelle nyheder for selvstændige og økonomi interesserede – bliv medlem af vores gruppe på Linkedin eller tilmeld dig vores nyhedsbrev

Herning

Jonas Langhoff

revisor, cand. merc. aud.

jl@blicher.dk
2523 3722
Sikker email: Link til sikker mail