11 november 2013

Kantineordning

Hvis den ansatte spiser frokost her hver dag, kan det så trækkes fra i hans løn?

Virksomheden betaler for frokosten
Medarbejdere, der modtager fri kost i arbejdsgiverens kantine beskattes af et beløb svarende til besparelsen i den almindelige private udgift. Dvs. medarbejderen skal beskattes af værdien af maden.

Den ansatte skal selv betale
Hvis kantinen serverer almindelig gængs standardmad og -drikke, kan godet betragtes som værende uden væsentlig værdi, så der ikke er noget at beskatte/indberette til indkomstregisteret, hvis medarbejderen betaler følgende beløb pr. dag for maden;

  • Et standardmåltid uden drikkevarer: 15 kr
  • Et standardmåltid som inkludere drikkevarer: 20 kr

Betalingen af maden kan eksempelvis ske som fradrag på lønsedlen efter skat.

Standardsatserne kan ikke anvendes, hvis den enkelte medarbejder udfylder individuelle ordresedler på eksempelvis smørrebrød, sandwich eller lignende eller der indgås aftale med en gourmetrestaurant om, at denne leverer frokost til virksomheden.

Virksomhedens fradrag
Virksomheden har ved begge alternativer fradrag for omkostningerne til kantineordningen.

Nyheden er skrevet i generelle vendinger. Det kan derfor anbefales at kontakte Blicher Revision for konkret rådgivning.

Vi har kontorer i Aulum, Herning og Silkeborg, klik her for at få kontakt til en revisor fra Blicher Revision.

Kom på forkant med aktuelle nyheder for selvstændige og økonomi interesserede – bliv medlem af vores gruppe på Linkedin eller tilmeld dig vores nyhedsbrev