15 august 2013

Arbejdsudleje

Bliver din virksomhed ramt af skatteindgrebet mod arbejdsudleje?
Det er ikke længere noget særsyn, at danske virksomheder får løst arbejdsopgaver af udenlandske leverandører, selvom arbejdsopgaven udføres i Danmark. Indkøbet af arbejdsopgaver fra udenlandske leverandører kan skattemæssigt have ret uheldige konsekvenser for virksomheden. Nye skærpede bestemmelser for arbejdsudleje berører flere virksomheder og rækker ud over de lavtlønsområder, der tidligere traditionelt blev ramt af bestemmelsen. Dette gælder f.eks. køb af mere specialiserede IT-ydelser.

Hvorfor er det vigtigt, at være opmærksom på de nye bestemmelser?
Konsekvensen af arbejdsudleje er, at den danske virksomhed skal tilbageholde 8 % i AM-bidrag og 30 % i A-skat af vederlaget til medarbejderne i den udenlandske virksomhed. Tilbageholdelsen skal ske selv om, det er den udenlandske arbejdsgiver, der udbetaler lønnen til de ansatte. Hvis den danske virksomhed ikke modtager de nødvendige indkomstoplysninger på medarbejderne skal tilbageholdelsen ske af fakturabeløbet.

Det skal understreges, at den danske virksomhed i værste fald hæfter for arbejdsudlejeskatten uanset, om den er tilbageholdt eller ej.

Hvornår er der arbejdsudleje?
Arbejdsudleje svarer til, at den danske virksomhed lejer udenlandske ansatte gennem en udenlandsk virksomhed som alternativ til at ansætte egne danske ansatte uden, at der er tale om en permanent outsourcing. Det udførte arbejde – i Danmark – bliver anset for integreret i den danske virksomhed.

Arbejdet kan anses for integreret, hvis det enten udføres som en del af virksomhedens kerneydelser til kunderne eller er en naturlig del af virksomhedens drift f.eks. bogholderi, rengøring eller kantinedrift.

Har den danske virksomhed egne ansatte, der udfører lignende ydelser, vil der typisk være tale om arbejdsudleje. Modsat, hvis virksomheden ikke har egne ansatte, der udfører lignende ydelser og der samtidig er indgået en længerevarende samarbejdsaftale med den udenlandske leverandør. Alene det forhold, at der indgået en “Entreprisekontrakt” med leverandøren, vil dog ikke være tilstrækkeligt til at undgå de nye bestemmelser. Afvejningen skal ske i det konkrete tilfælde og indhentelse af et bindende svar fra SKAT kan overvejes i tvivlstilfælde.

Eksempler, hvor der ifølge SKAT er tale om arbejdsudleje:

  • Gartneri lejer arbejdskraft fra en udenlandsk virksomhed til at lave gartnerarbejde.
  • Værft køber skibsmaling fra et udenlandsk selskab, der også udfører malerarbejdet i værftets dok.
  • Byggefirma lejer en ingeniør til at lave byggestyring i en periode, hvor egne medarbejdere ikke kan overkomme alle igangværende projekter.
  • Virksomhed lejer udenlandsk IT-medarbejder gennem vikarbureau til support af virksomhedens IT-systemer.

Hvad kan virksomheden gøre for at undgå arbejdsudleje?
Det enkle svar ville være, at virksomheden kan vælge leverandører, der er danske arbejdsgivere og overlade opgaven med indeholdelse af skat til disse – hvilket formentlig er hensigten med skatteindgrebet. Alternativet kan være, at samarbejdet med den udenlandske leverandør formaliseres ved indgåelse af en skriftlig aftale om permanent outsourcing. Navnlig i sidstnævnte tilfælde bør der foretages en konkret vurdering af virksomhedens køb af ydelser i samarbejde med f.eks. revisor.

Ikrafttrædelse af skærpede regler.
Begrebet blev udvidet fra og med 19. september 2012. For aftaler indgået før denne dato gælder de tidligere bestemmelser frem til 1. oktober 2013.

Nyheden er skrevet i generelle vendinger. Det kan derfor anbefales at kontakte Blicher Revision for konkret rådgivning.

Vi har kontorer i Aulum, Herning og Silkeborg, klik her for at få kontakt til en revisor fra Blicher Revision.

Kom på forkant med aktuelle nyheder for selvstændige og økonomi interesserede – bliv medlem af vores gruppe på Linkedin eller tilmeld dig vores nyhedsbrev