07 marts 2024

Det oversete fradrag

Årsopgørelsen for 2023 er tilgængelig på SKAT.dk den 11. marts, og mange skal have tilrettet selvangivelsen med blandt andet befordringsfradrag, håndværkerfradrag mv. Der findes imidlertid et fradrag der ofte overses.

Småfornødenheder på 138,75 kr. pr. døgn
Er din midlertidige arbejdsplads så langt væk hjemmefra, at der ikke er mulighed for at nå hjem og overnatte, kan der opnås et fradrag til småfornødenheder på 138,75 kr. pr. døgn (2024: 143,50 kr. pr. døgn). Dette fradrag kan opnås uanset om arbejdsgiver refunderer udgifter til mad og drikke, eller der er stillet fri kost til rådighed. Småfornødenheder er eksempelvis kaffe, avis mv. Omvendt kan fradraget ikke foretages, hvis arbejdsgiver allerede har udbetalt beløbet til småfornødenheder som en skattefri godtgørelse. Typiske eksempler på lønmodtagere, hvor denne regel kan være relevant, er håndværkere mv., der midlertidigt arbejder ude med overnatning eller virksomhedsledere, repræsentanter/sælgere, der har mange rejsedage med overnatning.

Betingelserne for at få fradraget er, at man skal være væk hjemmefra i mindst 24 timer inklusiv en overnatning. Det skal herudover være på grund af afstanden til ens egen bopæl, at man ikke kan komme hjem og overnatte. Der er til gengæld ikke noget krav om at man skal kunne dokumentere sin udgift.

Fradraget påføres selvangivelsens rubrik 53. Fradragsværdien er ca. 36 kr. pr. døgn.

Selvstændige erhvervsdrivende foretager fradrag for rejseudgifter i virksomhedens regnskab enten som fradrag for dokumenterede rejseudgifter eller som fradrag efter standardsatserne. Selvstændige erhvervsdrivende, der foretager fradrag for dokumenterede rejseudgifter, kan ikke herudover foretage fradrag for småfornødenheder.

Medarbejder nyheder

Herning

Jonas Langhoff

partner, statsaut. revisor

jl@blicher.dk
2523 3722
Sikker email: Link til sikker mail

Herning

Jonas Langhoff

partner, statsaut. revisor

jl@blicher.dk
2523 3722
Sikker email: Link til sikker mail