06 juli 2022
Dødsfald
Det er med stor sorg, vi må meddele, at vores gode kollega og medindehaver statsaut. revisor Carsten Ottosen mandag den 4. juli 2022 afgik ved døden efter kort tids alvorlig sygdom.
Carsten var velrespekteret for sin faglige dygtighed, og han var kendt for sin ihærdighed og omhu. Desværre blev Carsten kun 55 år, og han efterlader sig to piger samt hustruen Lene.
Vores tanker er hos familien.
Carsten bliver bisat fra Herning Vestre Kapel, Vestergade 88, Herning, torsdag den 7. juli kl. 12.30. På vegne af familien skal vi meddele, at alle er velkommen til bisættelsen.
Carstens opgaver vil fremover blive løst af de statsaut. revisorer Per Jensen og Jan Heesgaard i samarbejde med de sædvanlige medarbejdere i afdelingen. De berørte kunder kan naturligvis kontakte os for yderligere oplysninger.
Med venlig hilsen
Ledelsen i Blicher Revision & Rådgivning