Få tjek på dit befordringsfradrag

På den netop tilgængelige årsopgørelse vil befordringsfradraget ofte være beregnet på forhånd. Der kan dog være tilfælde, hvor der ikke er sket automatisk beregning. Er forventningen, at befordringen mellem hjem og arbejde samlet set overstiger 24 kilometer pr. dag, bør der være et befordringsfradrag.

Det bør yderligere kontrolleres, at både privatadresse og arbejdsadresse samt antal arbejdsdage er korrekte. Arbejdsadresse hentes fra indberettede løndata, der efter vores erfaring kan være forkerte. Overstiger antal arbejdsdage det normalt forekommende, kan der blive stillet krav om dokumentation fra SKAT.

Hvis befordringsfradraget ikke er fortrykt eller korrekt, kan der selvangives 2,10 kr. pr. km for de km, der oversiger bundgrænsen. Dog kun 1,05 kroner pr. km for kørsel udover 120 km dagligt. Personer med en indkomst på under 248.700 kr. får forøget befordringsfradraget med 29 % i 2012 – dog højst et ekstrafradrag på 7.000 kr. årligt.

Hvilken vej skal jeg køre?
Forudsat, at alle data er korrekte og den automatiske beregning foretaget, vil befordringsfradraget være korrekt opgjort af SKAT – for den valgte rute. Særligt for pendlere med en lang transportvej kan der være en vis forskel på befordringsfradraget ved den hurtigste rute og den korteste.

Transportvejen skal opgøres ud fra den normale rute. Ved fastlæggelsen af den normale transportvej kan der tages hensyn til de geografiske forhold, det tidsmæssige forbrug og økonomiske rimelighed. SKAT bør lægge betydelig vægt på den skattepligtiges eget valg af transportvej.

Ved beregningen af befordringsfradrag står skatteyderen dog ikke fuldstændigt frit ved valg af transportvej, hvilket illustreres i en nyligt offentliggjort byretsdom. Der blev ikke givet fuldt befordringsfradrag i en situation, hvor skatteyderen havde valgt en omvej i forhold til en færgetur. Domstolen fandt at færgeruten var hurtigere, kortere og billigere for skatteyderen. Der blev ikke lagt afgørende vægt på, at den manglende fleksibilitet ved færgetransporten efter skatteyderens opfattelse medførte, at transportformen var uegnet til et job med skiftende arbejdstider.

Det skal tilføjes, at der ville være fradrag for udgift til færgebilletter, hvis udgiften kunne dokumenteres. I sagens natur kunne skatteyder her ikke fremlægge dokumentation for udgifter til færgeture, der ikke var foretaget. Sagens udfald blev derfor, at der kun blev givet fradrag for et mindre antal km. Altså hverken fradrag for ekstra km. ved omvej eller udgiften til færgegenvejen.