17 september 2013
Fradrag for elafgift
Hvordan får virksomheden den korrekte refusion af elafgift m.v.
De fleste momsregistrede virksomheder kan få refunderet en andel af elafgiften vedr. virksomhedens processer herunder f.eks. IT, maskiner og belysning. Vi har gjort det lidt nemmere at beregne det korrekte fradrag med en regnearksmodel.
Hent regnearksmodellen her.
Anvendes el til opvarmning eller afkøling af virksomhedens lokaler, findes der særlige bestemmelser for fradraget. Det tilsvarende kan gælde, hvis virksomheden har særlig energitunge processer. Endvidere er en række “kontorerhverv” ikke omfattet af fradragsreglerne, hvilket f.eks. gælder revisorer, advokater, reklamebureauer og rådgivende ingeniører.