22 november 2012

Kontant eller digital betaling?

Fra og med den 1. juli 2012 blev der for virksomheder indført krav om digital betaling for varer og ydelser, når købsbeløbet overstiger 10.000 kr. inklusive moms. Man kan ikke omgå 10.000 kr. grænsen ved at betale varer eller ydelse i flere betalinger, ligesom periodiske ydelser anses som én samlet ydelse, når de sker inden for samme kalenderår.

Betaler virksomheder ikke digitalt for køb større end 10.000 kr., er udgangspunktet, at virksomheden ikke har skattemæssigt fradrag for udgiften, dog således at virksomheden har fradrag, hvis varekøbet mv. indberettes til SKAT. Indberetningen til SKAT skal foretages senest 14 dage efter betalingen, dog senest én måned efter fakturaens modtagelse.

Hvad er digital betaling?
Ved digital betaling forstås eksempelvis betaling med dankort, via netbank eller på posthuset/banken

Betaling med checks er derfor ikke “digital betaling”, hvorfor indberetning til SKAT om købet er nødvendigt for at opnå skattemæssigt fradrag.

Byttehandel og modregning
Modregning, byttehandel og lignende ikke sædvanlige betalingsmåder betragtes ikke som kontant betaling, dog sidestilles betaling af en evt. byttesum og betaling af rest-beløb efter modregning som kontant betaling og skal derfor indberettes til SKAT hvis der skal opnås fradrag.

Det betyder, at hvis en virksomhed køber en maskine for 100.000 kr. og forhandleren tager en gammel maskine i bytte for 70.000 kr., skal virksomheden foretage indberetning til SKAT, hvis den resterende købesum (byttesummen) på 30.000 kr. betales kontant eller med check.

Herning

Per Jensen

partner, statsaut. revisor

pj@blicher.dk
2523 3731
Sikker email: Link til sikker mail

Nyheden er skrevet i generelle vendinger. Det kan derfor anbefales at kontakte Blicher Revision for konkret rådgivning.

Vi har kontorer i Aulum, Herning og Silkeborg, klik her for at få kontakt til en revisor fra Blicher Revision.

Kom på forkant med aktuelle nyheder for selvstændige og økonomi interesserede – bliv medlem af vores gruppe på Linkedin eller tilmeld dig vores nyhedsbrev

Herning

Per Jensen

partner, statsaut. revisor

pj@blicher.dk
2523 3731
Sikker email: Link til sikker mail