13 august 2024

Nye regler for registrering af brugere af køretøjer tilbagekaldes

Den tidligere skatteminister Jeppe Bruus, har oplyst at reglerne om registrering af sekundær bruger af køretøjer, skal tilbagekaldes. Den nye skatteminister har ikke udtalt sig, og derfor gælder kravet juridisk set fortsat. Vi anbefaler dog, at man afventer med at foretage registreringerne til, det er endeligt besluttet hvad omfanget af tilbagerulningen bliver.

Fra den 1. juli 2024 skal alle medarbejdere, der har råderet over et af virksomhedens køretøjer i 30 sammenhængende dage eller mere, registreres som brugere i Motorregistret.

Dette gælder fx en ansat, der bruger en varebil eller montørbil til dagligt, eller en sælger med firmabil. Registreringen skal ske, uanset om den ansatte skal beskattes af fri bil eller ej.

Hvis køretøjet anvendes af flere chauffører uden fast tilknytning til én person, skal der ikke ske registrering af en sekundær bruger.

Hvordan foretages registrering?

Virksomheden skal altid selv være registreret som den primære bruger, og den ansatte skal registreres som sekundær bruger, hvilket foretages af virksomheden i Motorregistret. Dette kræver i praksis, at den ansatte opretter en fuldmagt i Motorregistret, for at virksomheden kan gennemføre registreringen.

Er der tale om en leaset bil, foretager leasingselskabet registreringen, og det er derfor virksomhedens ansvar at give besked til leasingselskabet om hvem, der skal registreres som sekundær bruger.

Ændring af registrerede brugere, som følge af de nye regler, er gebyrfrit fra 1. juli 2024 til 31. december 2024. Efter denne periode vil tilføjelser, ændringer og sletninger af brugere som udgangspunkt medføre et gebyr.

Hvem har ansvaret for at registrere?

Motorstyrelsen oplyser, at det er køretøjets ejer der har pligt til at sikre, at køretøjets brugere registreres i Motorregistret, og at manglende registrering kan straffes med bøde.

Læs mere på Motorstyrelsens hjemmeside herunder processen for den gebyrfrie indberetning: Nye regler for registrering af brugere af køretøjer. Her kan også hentes papirer for registrering og fuldmagt.

Ovenstående kan være en anledning til at sørge for, at virksomheden har tro- og loverklæringer fra ansatte vedrørende vanvidskørsel samt aftale om at kørsel i virksomhedens biler alene må ske i arbejdsmæssige sammenhænge. Et eksempel på sådan en erklæring kan ses her.

Endelig skal det nævnes, at både ejere og brugere af et køretøj hæfter solidarisk for de periodiske afgifter af køretøjet. Den registrerede primære bruger (virksomheden) opkræves efter fast administrativ praksis først. Hvis den primære bruger ikke betaler, opkræves beløbet efterfølgende hos ejere og evt. øvrige brugere af køretøjet.

Medarbejder nyheder

Silkeborg

Steffen Thomsen

revisor, HD

st@blicher.dk
2523 3773
Sikker email: Link til sikker mail

Nyheden er skrevet i generelle vendinger. Det kan derfor anbefales at kontakte Blicher Revision for konkret rådgivning.

Vi har kontorer i Aulum, Herning og Silkeborg, klik her for at få kontakt til en revisor fra Blicher Revision.

Kom på forkant med aktuelle nyheder for selvstændige og økonomi interesserede – bliv medlem af vores gruppe på Linkedin eller tilmeld dig vores nyhedsbrev

Silkeborg

Steffen Thomsen

revisor, HD

st@blicher.dk
2523 3773
Sikker email: Link til sikker mail