Omdannelse af I/S til P/S – afgrænsning af ejernes risici

Risici må vurderes konkret for den enkelte virksomhed og branche m.v. Interessentskabsformen (I/S) har generelt den ulempe, at ejerne hæfter personlig og solidarisk for alle interessentskabets nuværende og fremtidige forpligtelser.

Denne artikel fokuserer navnlig på, at risikoen ved at drive virksomhed kan afgrænses ved omdannelse af interessentskab til partnerselskab (P/S). Omdannelse til andre selskabsformer behandles i senere Blicher Inspiration.

Skattefri omdannelse til partnerselskab
Omdannelse til partnerselskab kan ske skattefrit ved overdragelse af alle ejerandele i I/S til partnerselskabet, forudsat at der ikke sker forskydning i det nuværende ejerforhold. Blicher fik dette bekræftet ved indhentelse af bindende svar tilbage i 2007 i forbindelse med planlægning af et generationsskifte. At omdannelsen kan ske skattefrit skyldes, at P/S’et, tilsvarende et I/S, ikke betragtes som en selvstændig skatteenhed.

Hvad er et P/S?
Partnerselskaber består af en komplementar (administrationsselskabet) og kommanditaktionærer. For kommanditaktionærerne kan partnerselskabet skatteretligt sammenlignes med interessentskabet; men hæftelsen for partnerselskabets gæld er begrænset til indskuddet. Modsat interessentskaber er selskabsformen lovreguleret i selskabsloven, og indskudskapitalen fordeles på aktier – i alt nom. kr. 500.000.

Komplementaren, der hæfter ubegrænset for partnerselskabet, udgøres mest hensigtsmæssigt af et nystiftet anpartsselskab på kr. 50.000, der almindeligvis ejes kommanditaktionærerne. Der er lovkrav om, at komplementaren er sikret forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser i forhold til partnerselskabet. Den økonomiske beføjelse kan eksempelvis være forrentning af et kapitalindskud eller procentandel af indtægterne. De forvaltningsmæssige beføjelser skal nærmere defineres i vedtægterne, men kan omfatte ledelsesmæssige forhold, stemmeret og eventuel vetoret. I øvrigt vil partnerselskabet tilsvarende aktieselskaber have en direktion, bestyrelse og generalforsamling som ledelsesorganer.

Aftaleforholdet mellem komplementar og kommanditaktionærer bør ud over vedtægterne, nærmere fastlægges i en ejeraftale. Herunder bør der tages stilling til kommanditaktionærenes eventuelle muligheder for at overdrage partnerselskabsaktierne indbyrdes.

Fordele ved partnerselskabsstrukturen
Modsat interessentskabsformen, hvor hæftelsen er solidarisk og ubegrænset, vil kommanditaktionærerne alene hæfte for en afgrænset andel af forpligtelserne, svarende til indskuddet i partnerselskabet.

Der etableres en selskabsretlig reguleret struktur, og ledelsen får således klarere rammer at arbejde i.

Partnerselskabsaktionærerne vil personligt fortsat have fradrag for deres forholdsmæssige andel af selskabets underskud, tilsvarende interessentskaber. I visse tilfælde kan der dog blive tale om fradragsbegrænsning svarende til K/S’ere.

For nogle type virksomheder herunder udlejningsejendomme kan der ud fra en konkret vurdering være yderligere fordele ved partnerselskabsstrukturen.

Ulemper ved partnerselskabsstrukturen
Modsat interessentskaber er der som i aktieselskaber bl.a. et kapitalkrav på kr. 500.000 og krav om offentliggørelse af årsrapporter. Årsrapporten kan være omfattet af revisionspligt. Omvendt kan offentliggørelse af et revideret årsregnskab forbedre virksomhedens kreditrating og mindske de finansielle omkostninger. Som alternativ til partnerselskabsformen kan kommanditselskabsformen overvejes. Denne selskabsform er imidlertid ikke lovreguleret, og kommanditisterne kan have en resthæftelse.

Der vil være stiftelsesomkostninger i forbindelse omdannelsen. Herunder skal der ved overdragelse af en eksisterende virksomhed udarbejdes en vurderingsberetning. Omkostningsniveauet kan oplyses ved henvendelse til Blicher.

Hent artiklen, som PDF-fil her.