10 marts 2022

Vi søger statsaut. revisor med partnerpotentiale til vores Silkeborgafdeling

Har du evnerne til at arbejde selvstændigt med ansvaret for din egen kundeportefølje og lysten til at være medbestemmende om beslutningerne i virksomheden?

Så kom med på holdet som statsaut. revisor hos os. Du vil blive tilknyttet vores kontor i Silkeborg.

Vi har et stort fokus på at fastholde et godt, fagligt miljø og giver vores medarbejdere en spændende arbejdsplads fuld af udfordringer og muligheder.

Vores speciale er den type virksomhed, der er mest udbredt i Danmark – mindre og mellemstore virksomheder. Vores kunder kan forvente, at vi kender og interesserer os for deres virksomhed – og målet er at anvende dette til at være på forkant med værdiskabende rådgivning.

Vi er medlem af FSR-danske revisorer og Kreston. Kreston er et fagligt samarbejde mellem uafhængige statsautoriserede revisorer, og omfatter endvidere en international del, der giver adgang til “lokal” revision og rådgivning i mere end 120 lande.

Vi tilbyder

Vi har fokus på et godt balanced worklife – også for de statsautoriserede revisorer.

Som statsautoriseret revisor vil du indtræde i ledelsesgruppen, der træffer beslutningerne om alle virksomhedens forhold, og giver hinanden sparring om faglige udfordringer. Vi har en uformel kultur med en kort afstand fra beslutning til handling.

Vi giver en konkurrencedygtig løn, og såfremt du har ønsket og evnerne, giver stillingen mulighed for partnerskab og økonomisk ejerandel i virksomheden med udbytte heraf.

Personprofil

  • Du har formentligt overstået de første 3-5 års erfaring
  • Er i stand til at skabe og vedligeholde gode relationer til kunder, både nye og nuværende
  • Er fagligt velfunderet og sætter kvaliteten i højsædet
  • Er glad for at arbejde selvstændigt, systematisk og målrettet, men er også en god teamplayer
  • Er god til at kommunikere både internt og eksternt

Er du interesseret og vil vide mere om stillingen og os, er du meget velkommen til at kontakte enten statsaut. revisor Kim Rune Christensen på tlf. 2523 3732 / mail: krc@blicher.dk eller statsaut. revisor Jan Hjorth på tlf. 2523 3740 / mail: hj@blicher.dk.

Om os

Vi er et uafhængigt og ejerledet revisionsfirma. Vi er 37 medarbejdere. De 6 heraf er statsautoriserede revisorer, mens 7 andre har uddannelsen som registrerede revisorer. Vores ambition er altid at være på forkant fagligt og med værdiskabende løsning.

Vi er desuden medlem af Kreston, som er et fagligt samarbejde mellem revisionsfirmaer både i Danmark og internationalt.

Nyheden er skrevet i generelle vendinger. Det kan derfor anbefales at kontakte Blicher Revision for konkret rådgivning.

Vi har kontorer i Aulum, Herning og Silkeborg, klik her for at få kontakt til en revisor fra Blicher Revision.

Kom på forkant med aktuelle nyheder for selvstændige og økonomi interesserede – bliv medlem af vores gruppe på Linkedin eller tilmeld dig vores nyhedsbrev