16 marts 2015
Husk at tjekke skattekontoen i holdingsselskabet
Via TastSelv Erhverv kan selskaber se deres Skattekonto. På skattekontoen kan selskaber se alle deres indberetninger og opkrævninger samt alle ind- og udbetalinger til og fra SKAT.
Skattekontoen viser, hvad der er indberettet, betalt samt skyldigt i blandt andet moms, A-skat og selskabsskat mv. Selskaber bør løbende tjekke deres Skattekonto for eventuelle skyldige beløb.
For selskaber i en sambeskatningskreds skal man lige nu være særligt opmærksom på at tjekke holdingselskabets Skattekonto, idet sambeskatningens acontoskat opkræves via holdingselskabets Skattekonto.