Lovforslag på vej med lidt hjælp til iværksætterselskaberne

Der blev i sensommeren indgået en politisk aftale om hjælp til iværksætterselskaberne (IVS), der nu foreligger som lovforslag i høring. Selskabsformen afvikles fortsat. Men fristen for omregistrering udskydes et halvt år til den 15. oktober 2021 – og vilkårene lempes.

Ifølge aftalen bliver det muligt at omregistrere et IVS til et ApS ved at indskyde forskellen mellem IVS’ selskabskapitalen og de 40.000 kr., der er minimumskravet for et ApS. Ifølge høringsforslaget kan indskuddet både ske ved kontant indskud af restkapitalen og ved indskud af andre værdier end kontanter.

Hvis der f.eks. er indskudt 5.000 kr. ved stiftelsen af et IVS, kan IVS’et efter de nye regler blive omregistreret til et ApS ved at indskyde de resterende 35.000 kr. Dette vil være en fordel for IVS’er med negativ egenkapital, der efter den gældende lovbestemmelse skal have en intakt egenkapital på mindst 40.000 kr. ved omregistreringen. Hvis førnævnte selskab har haft underskud på 100.000 kr., skal der indskydes kr. 135.000 efter de nuværende regler, for at selskabet kan blive til et ApS.

Efter høringsforslaget vil IVS’er fortsat blive tvangsopløst, hvis selskabet ikke er omregistreret inden den nye frist, den 15. oktober 2021.

Herning

Carsten Ottosen
partner, statsaut. revisor
2523 3710
E-Mail: co@blicher.dk
Sikker mail: Link til sikker mail

Blicher aktuelt

Nyheden er skrevet i generelle vendinger. Det kan derfor anbefales at kontakte Blicher Revision for konkret rådgivning.

Vi har kontorer i Aulum, Herning og Silkeborg, klik her for at få kontakt til en revisor fra Blicher Revision.

Kom på forkant med aktuelle nyheder for selvstændige og økonomi interesserede – bliv medlem af vores gruppe på Linkedin eller tilmeld dig vores nyhedsbrev her!